MÅLGRUPPE

ANGST, SOCIAL ISOLATION & OCD

Angst, social isolation og OCD kan fylde utrolig meget i hverdagen. Det kan påvirke både din energi, dine tanker, din krop og det, du tør at gøre i løbet af en dag. Men når du forstår hvorfor din hjerne reagerer, som den gør, kan du også begynde at finde ro, strategier og handlemuligheder.

SPISEFORSTYRRELSE OG FORSTYRRET SPISNING

For nogle unge er måltider forbundet med stort ubehag. 

Det kan der være rigtig mange grunde til, og især hvis man har autisme eller andre neurodivergente træk – kan måltider være sansemæssig belastning. 

Derfor ser vi ikke kun på hvad du spiser, men hvordan du oplever mad med kroppen, sanserne og nervesystemet.

SELEKTIV MUTISME

Der kan være mange grunde til, at det at snakke, ikke føles trygt eller naturligt.

Din krop og dit nervesystem kan i nogle situationer “låser” sig, så ordene ikke kommer ud, og det er vi helt ok med i Fokushuset. 

Vi presser dig ikke til at tale, men finder i stedet den bedste måde at kommunikere på. 
Hvis du får lyst til at træne dit sprog, så gør vi det sammen med dig -i dit tempo.

SANSEFORSTYRRELSER

Nogle oplever at deres sanser enten reagerer meget mere eller meget mindre på stimuli, end andre folks sanser.

Det betyder, at deres hjerne bearbejder lyde, lys, bevægelser, berøring, lugt, smag eller kropslige fornemmelser på en anden måde end mange andre.

AUTISME

I Fokushuset beskriver vi ofte autisme som en anderledes måde at opleve verden på.

Din hjerne arbejder bare på en lidt anden måde end mange andres – og det påvirker, hvordan du sanser, tænker, forstår sociale situationer og bruger din energi.

ADHD

ADHD kan have stor indvirkning på, hvordan din hjerne styrer dine energi, opmærksomhed og impulser.

Det betyder ikke, at der er noget galt med dig – det betyder, at din hjerne arbejder hurtigt, intenst og ofte mere uforudsigeligt end hos mange andre.

WordPress Cookie-meddelelse fra Real Cookie Banner